Hvorfor mange boligejere fokuserer på de forkerte omkostninger
Når boligejere skal optage eller omlægge et realkreditlån, bruger mange overraskende meget energi på at diskutere de forkerte beløb. Det lyder måske hårdt, men det er en fejl, vi ser igen og igen.
Mange fokuserer på:
- Gebyrer
- Tinglysningsomkostninger
- Etableringsomkostninger
- Små kursfradrag
Samtidig overser de beslutninger, der kan få langt større økonomisk betydning.
"Kan vi spare 3.000 kr.?"
Det er et spørgsmål, mange rådgivere kender. Kunden har måske brugt lang tid på at forhandle et gebyr ned, et ekspeditionshonorar væk, eller en mindre rabat på oprettelsen. Og det er selvfølgelig helt fair — ingen ønsker at betale mere end nødvendigt. Problemet opstår, når jagten på små besparelser overskygger de store beslutninger.
De fleste omkostninger bliver finansieret
En detalje mange overser er, at størstedelen af omkostningerne ved en låneomlægning typisk bliver finansieret. Det betyder ikke, at de er ligegyldige — men det betyder, at de sjældent har stor betydning for familiens økonomi her og nu.
De store penge ligger ofte et andet sted
I praksis ser vi langt større økonomiske konsekvenser af beslutninger som:
- Valg af låntype
- Valg af kreditforening
- Tidspunktet for en omlægning
- Manglende udnyttelse af boligværdi
- Manglende fokus på bidragssats
Her kan forskellene være mange gange større end de gebyrer, der ofte får størst opmærksomhed.
Et eksempel
Forestil dig to boligejere. Over de næste mange år kan forskellen mellem de to beslutninger løbe op i titusindvis eller endda hundredtusindvis af kroner.
Boligejer 1
Fokus på gebyret: Sparer 3.000 kr. i etableringsomkostninger
Boligejer 2
Fokus på helheden: - Lavere bidragssats - Mere attraktiv belåningsgrad - Bedre lånestruktur
Selvom den første boligejer teknisk set fik den billigste omlægning.
Bidragssatsen bliver ofte glemt
Et klassisk eksempel er bidragssatsen. Mange boligejere bruger mere tid på at diskutere et enkelt gebyr end på at undersøge, om de betaler den rigtige bidragssats. Det er lidt paradoksalt — for bidraget er en løbende omkostning, som kan påvirke økonomien år efter år. Et engangsgebyr betaler du kun én gang.
Boligværdien overses også
Vi oplever jævnligt boligejere, der har haft fokus på renter og gebyrer, men som aldrig har undersøgt, om boligværdien har ændret sig. Hvis boligen er steget markant i værdi, kan det påvirke belåningsgraden, bidragssatsen og finansieringsmulighederne — i nogle tilfælde er det netop her, den største gevinst findes.
Mange ser kun på renten
En anden klassisk fejl er at sammenligne lån udelukkende på renten. Men renten er kun én del af regnestykket — der bør også ses på bidragssats, fleksibilitet, restgæld og fremtidige muligheder. Nogle gange kan et lån med lidt højere rente faktisk være den bedste samlede løsning.
Det dyreste valg er ofte ikke et gebyr
Ser man tilbage på de største økonomiske fejl, boligejere typisk begår, handler de sjældent om gebyrer. De handler ofte om at vælge en uhensigtsmæssig låntype, at overse en attraktiv omlægning, at betale for høj bidragssats i mange år, eller at undlade at udnytte en stigende boligværdi. Det er her de store beløb opstår.
Det betyder ikke, at omkostninger er ligegyldige
Det er vigtigt at understrege: selvfølgelig skal man ikke betale unødige gebyrer, og selvfølgelig bør man sammenligne priser. Pointen er blot, at omkostninger bør ses i den rigtige sammenhæng. At spare 3.000 kr. på oprettelsen hjælper ikke meget, hvis man samtidig træffer beslutninger, der koster 100.000 kr. over tid.
Når man skal vælge finansiering, giver det derfor ofte mere mening at spørge "Hvad er den bedste samlede løsning?" fremfor "Hvor kan jeg spare det næste gebyr?"
Tænk i helheder
Låntype
Bidragssats
Kreditforening
Boligværdi
Omlægningstidspunkt