Hvorfor kurs 100 ikke nødvendigvis er bedre end kurs 95

Den klassiske misforståelse

Mange tænker: "Hvis jeg kan vælge mellem et nyt lån i kurs 95 og et nyt lån i kurs 100, må kurs 100 være bedst." Det lyder logisk. Men ved en opkonvertering er det ikke sikkert, at det er rigtigt — for du skal også se på, hvad det gamle lån kan indfries til.

Hvorfor sker det?

Det er ikke udbetalingskursen, der isoleret set er afgørende — og strengt taget heller ikke antallet af kurspoint alene. En forskel fra kurs 90 til 100 er ikke det samme som en forskel fra kurs 20 til 30. Begge er 10 kurspoint, men procentuelt er forskellen langt større på det lave kursniveau.

Ved opkonvertering skal du se på kursspændet

Det centrale spørgsmål er ikke "Hvor tæt er det nye lån på kurs 100?" Det centrale spørgsmål er: "Hvor meget restgæld forsvinder der, når det gamle lån indfries, i forhold til hvor meget ny gæld der skal optages?"

Hvorfor kurs 100 ofte ikke er så attraktiv som mange tror

Når en obligation nærmer sig kurs 100, stiger værdien af låntagers indbyggede ret til at indfri lånet til kurs 100 — en risiko investorerne gerne vil kompenseres for. Resultatet bliver ofte, at kurserne "presses sammen" tæt på kurs 100, så det naturlige kursspænd mellem to obligationsserier bliver mindre end forventet. Derfor bliver opkonverteringer jævnligt mere attraktive, når obligationerne er kommet lidt længere væk fra kurs 100.

Hvorfor man ikke bare skal vente på endnu lavere kurser

Hvis en 5 %-obligation eksempelvis falder til kurs 93, vil markedet ofte begynde at forvente, at der snart åbner en ny obligationsserie med en højere kuponrente — måske en 6 %-obligation. Hvis den nye serie åbner tæt på kurs 100, kan spændet pludselig blive endnu større. Derfor arbejder erfarne rådgivere sjældent med faste regler som "opkonverter altid ved kurs 95" — de følger udviklingen løbende og vurderer det samlede billede.

Hvorfor selv dygtige rådgivere kan falde i fælden

Mange i branchen er opdraget med, at lån helst skal optages tæt på kurs 100 — og i mange situationer er det en nyttig tommelfingerregel. Men ved opkonverteringer kan den blive misvisende og få boligejeren til at overse et bedre samlet regnestykke.